Bolivia Rundrejse
- Best of Bolivia
19 dage / 18 nætter
Dag 1: Afrejse fra flade Danmark.
Dag 2: Santa Cruz
Ankomst til Santa Cruz, hvor det vil være muligt at slappe af og komme sig ovenpå flyveturen.
Dag 3: Santa Cruz - Udflugt til Jesuit Missionerne
Nyd en tur til flere af jesuitbyerne, hvor kirkerne ligger som perler på en snor og er blevet erklæret for menneskehedens kulturarv af UNESCO.
Dag 4: Fly Santa Cruz til Sucre
Ankomsten til Sucre, der er smukt beliggende i en dal omgivet af bjerge. Den smukke hvide by er præget af kolonial arkitektur og byens charme er svær at undgå.
Dag 5: Sucre - Udflugt Byrundtur
Sucres koloniale arkitektur og museer er minder om byens mangeårige historie, kultur og traditioner.
Dag 6: Sucre - Udflugt Tarabuco Søndags Marked
Tarabuco-markedet, der løber af stablen hver søndag, er en af de mest farverige begivenheder i Bolivia. Markedet tiltrækker bønder fra hele Sucre regionen. De medbringer deres spraglede, håndvævede ponchoer, læderhjelme og meget meget mere. Turen inkluderer frokost. (kun søndage!)
Dag 7: Sucre - Potosí
Transfer fra Sucre til Potosí, hvilket tager ca. 3 timer.
Dag 7: Potosí - Udflugt Byrundtur + Casa De La Moneda
Byens største attraktioner besøges inklusiv det gamle mønthus, som er en fascinerende rejse tilbage til livet som det var for år tilbage.
Dag 8: Potosí - Udflugt Minerne + Cerro Rico
En utrolig tur ned i en af de 10.000 miner, der befinder sig i hjertet af bjerget Cerro Rico. Man oplever livet i minen på tæt hold og konfronteres med sørgelige og farlige arbejdsforhold, som arbejderne dagligt udsættes for.
Dag 9-11: Potosi-Uyuni-La Paz (3 dage/2 nætter)
Øde strækninger, klar luft, bidende nætter på grænsen mellem fantasi og naturens barske kræfter. Ikke mindst på grund af områdets isolerede beliggenhed, er dette et spektakulært syn. Rejsen til dette område er ikke kun en rejse til et område af naturmæssig særsyn og underfundighed. Det er også en rejse til den fjerneste afkrog af verden der lige så godt kunne være månen, og en indre rejse hvor mennesket finder sig selv som en lille brik i en uendelige stor verden.
Dag 9: Potosi - Uyuni - Saltsøen
Afgang til Uyuni. Første stop er Pulacayo minen der besøges, herefter går det videre mod saltsøerne, hvor der overnattes.
Dag 10: Uyuni - Saltsøen - Oruru
Efter morgenmaden går turen til de store saltsletter Salar de Uyuni og Isla de Pescadores (Isla Incahuasi) en forunderlig ø midt i ørkenen med flere meterhøje kaktusser. Efter aftensmaden omkring ved midnatstide bliver man kørt til stationen, hvor man går ombord på toget til Oruro.
Dag 11: Oruro- La Paz
Ankomst til Oruro tidligt om morgenen og herfra tages en bus til La Paz, hvor resten af dagen er afsat til at lade saltsøens imponerende indtryk fæstne sig mens hovedstaden er næste udforskning.
Dag 12: La Paz - Udflugt Tiwanaku Ruinerne
Tiwanaku-kulturen er i dag et stort mysterium. For over 2000 år siden skabte befolkningen en stor by, hvor op til 125.000 indbyggere levede. Her finder man monolitter, der er bygget til ukendte guder fra en civilisation der strakte sig fra Peru i nord og mod syd ned i Argentina.
Dag 13: La Paz - Udflugt Byrundtur La Paz og Månedalen
Besøg på det typiske indianske marked, Heksedoktorernes Marked. Herefter besøges de mange andre attraktioner i La Paz.
Dag 14: La Paz - Udflugt Titicaca Katamaran Cruise

Bustur til den smukke by Copacabana beliggende på Titicaca søens bred. Selve søen udforskes ombord på en katamaran. Der gøres stop, så Solen Ø og Månens Ø kan opleves. Der er flere attraktioner, som er værd at besøge på Solens Ø. I følge inkaernes legende var det på Solens Ø, at "solriget" opstod ved tilsynekomsten af Manco Kapac og Mama Ocllo. Udflugten vil virke dragende på øjnene, hvor den store dybblå sø forsvinder ud i horisonten og de sneklædte bjergtiner omkranser vestsiden.
Dag 15-17: La Paz - Rurrenabaque - Madidi Nationalpark - Rurrenabaque - La Paz
Madidi National Park blev grundlagt i 1995 i den nordvestlige region af Bolivia. Parken beskytter en hel vifte af økosystemer fra de høje Andesbjerge til Amazonbassinet. Indenfor kommer man igennem områder som tågeskov, over den tørre tropiske skov, til det fugtige lavland og savannen, gennem vilde floder til stille søer.
San Miguel del Bala Øko-Lodge ligger i regnskoven 7 kilometer ad Beni Floden fra Rurrenabaque på dørtrinnet til Madidi Nationalparken. Eneste adgangsvej er med båd, så der er masser af fred og ro til at nyde livet i harmoni med naturen.
Dag 15: Fly La Paz til Rurrenabaque.
Madidi nationalpark udofrskes på en formiddagstur og en efter middagstur. Her vil være mulighed for at opleve den frodige fauna og det vilde dyreliv, som er meget imponerende.

Dag 16: Madidi nationalpark
Nationalparken udforskes og det er med at have kameraet parat, så alle oplevelserne kan foreviges. Der vil sikkert også være brug for en dukkert i floden eller lidt siesta tid i hængekøjerne.
Dag 17: Madidi nationalpark
Nationalparken udforskes med særligt henblik på at finde og opleve naturens eget apotek. Om aftenen er der afrejse med fly fra Rurrenabaque til La Paz.
Dag 17: La Paz
Ankomst til La Paz, hvor hotellets hovedpuder sikkert virker vældigt indbydende ovenpå en masse oplevelser i Bolivias Amazon jungle.
Dag 18: Afrejse mod Danmark, som vil virke endnu mere fladt end da I rejste derfra.
Dag 19: Ankomst til Danmark










